31. maj 2021

De faste beboere flytter ind

Strandgade 7

Det lyder nok lidt sært med faste beboere på et hotel, men ikke desto mindre er det sandt – i hvert fald hvis man tænker inventar som beboere.

Det er alt fra senge og stole til lamper og sågar et receptionsmøbel, der fra denne uge flytter ind i hotellet på Strandgade 7. Nogle møbler ankommer færdige, og nogle skal bygges på stedet. Opgaven løses af et hold på op til 35 håndværkere, der frem til starten af september vil bygge og flytte møbler ind på de mange kvadratmeter. Møbelleverancerne kommer løbende og sker fra Torvegade, hvorfra de bliver transporteret videre ind i hotellet.

Når håndværkerne skal klæde om, holde pause eller lignende, kan de benytte mandskabsfaciliteterne, som etableres i Strandgade. Her opstiller NH Hotel Group nemlig skurvogne, hvor håndværkerne blandt andet kan omklæde, holde møder og spise deres frokost. Skurvognene vil stå frem til udgangen af september.

Har du spørgsmål?

Hvis du vil vide mere, er du velkommen til at kontakte mig.

Rikke Jepp Mortensen

Projektleder, Kommunikation & Marketing

Telefon +45 24 91 80 52 E-mail