3. september 2019

Kunde- og naboarrangement i Scandic Falkoner

Kunder

To et halvt års renovering og ombygning sluttede i august, da Scandic Falkoner slog dørene op og kunne byde velkommen til et spritnyt hotel og eventcenter. I dag blev de nærmeste naboer til Falkoner Centret og ATP Ejendommes kunder, som har boet i Falkoner Centret under renoveringen, inviteret indenfor til en rundvisning i de nye lokaler.

Arrangementet, der blev afholdt af ATP Ejendomme, Scandic Falkoner og NCC, blev indledt med, at direktør Malene Friis fra Scandic Falkoner bød de mange fremmødte naboer og kunder velkommen. Malene gav herefter ordet til projektchef Mette Munkedal Tange fra ATP Ejendomme, som fortalte om byggeprocessen – at det har været en spændende, men også udfordrende proces, da byggepladsen og det omkringliggende område har været forholdsvis lille og har skulle rumme en stor kran, lastbiler mm. Hun introducerede også senior projektchef Casper Vincent Kasting fra NCC, som har haft en bærende rolle i renoveringsprojektet.

Har du spørgsmål?

Hvis du er i tvivl eller mangler detaljer, er du velkommen til at kontakte mig.

Lene Rytter Larsen

Receptionist, Receptionen

Telefon +45 33 36 61 61 E-mail