27. april 2021

Den nye HM butik i Aarhus
Gå tilbage

Nedlukningen gav plads til forvandlinger i Clemensborg

Kunder

Da H&M på Skt. Clemens Torv i Aarhus kunne byde kunderne velkommen indenfor den 15. april, var det en helt ny butik, der slog dørene op. Hele den store H&M er blevet forvandlet under nedlukningen, ligesom der er blevet plads til et nyt H&M koncept.

Under vinterens nedlukning var H&M sammen med ATP Ejendomme, der ejer ejendommen Clemensborg i Aarhus, gået i gang med en planlagt ombygning og renovering.

”Det var en planlagt og stor ombygning, som vi har samarbejdet med ATP Ejendomme om længe. Så den kunne ikke gå hurtigere end den gjorde, men det er klart, at det har været nemmere for håndværkerne at arbejde under nedlukningen. De har kunne fylde og larme, når der ikke er kunder eller nabobutikker at tage hensyn til,” siger Tenna Lund Thøgersen, der er Store Manager i H&M på Skt. Clemens Torv 10.

Læs mere om Clemensborg
  • Åbning

    Den nye H&M butik åbnede den 15. april 2021

Grønne planter og genbrug, mere luft og LED-løsninger

Der er blevet højere til loftet i den nye H&M butik. Det nedsænkede loft er blevet fjernet, alle installationer og rør er malet hvide, der er kommet nye gulve, og belysningen er skiftet, så alt er LED.

”Ombygningen er blevet nøje planlagt sammen med H&M, og vi har begge de samme bæredygtige visioner. Omlægningen af alt belysning til LED vil både kunne ses på elregningen, men har medført, at vi er gået fra et C til et B i energimærkning. Det er til glæde for både H&M og os som ejendomsejer, men mest af alt til glæde for den verden, vi lever i. Med en så omfattende ombygning forlænger vi samtidig vores lejekontrakt med H&M, som er en kunde, vi har et rigtig godt og tæt samarbejde med,” siger Jakob Geldorf Kristensen, der er afdelingschef for ATP Ejendomme i Aarhus.

”I H&M tænker og arbejder vi også hele tiden aktivt med bæredygtighed. Derfor har vi genbrugt materialer, det inventar, vi ikke kan bruge længere, bliver genbrugt i andre H&M butikker, og vi er glade for samarbejdet med ATP Ejendomme om LED-løsningen, hvor vi har gjort butikken lidt grønnere,” siger Tenna Lund Thøgersen.

Har du spørgsmål?

Hvis du vil vide mere, er du velkommen til at kontakte mig.

Rikke Jepp Mortensen

Projektleder, Kommunikation & Marketing

Telefon +45 24 91 80 52 E-mail