Type: Hotel
Areal: 5.000 m2
Periode: 2019 - 2021
Bygherre: ATP Ejendomme
Entreprenør: MBG Entreprise A/S
Rådgiver: MOE ingeniører / PLH Arkitekter
Hoteloperatør: Scandic Hotels
Type: Hotel
Areal: 5.000 m2
Periode: 2019 - 2021
Bygherre: ATP Ejendomme
Entreprenør: MBG Entreprise A/S
Rådgiver: MOE ingeniører / PLH Arkitekter
Hoteloperatør: Scandic Hotels
100 værelser, tagterrasse og skybar
Det kommende hotel, som er navngivet Scandic Nørreport, indrettes med 100 værelser og en stor terrasse, skybar og restaurant på toppen. Som det eneste af Scandic Hotels’ danske hoteller etableres der ikke mødelokaler. Hotellet kommer til at henvender sig til individuelle rejsende, som kan nyde at bo midt i København, uanset om rejsens formål er networking og beslutninger eller sightseeing. Københavnere kommer også til at kunne bruge det nye hotel. De kan nemlig frit benytte hotellets lobby til arbejde eller nyde en middag og drink med udsigt over København fra én af byens absolut bedste beliggenheder.
I hjertet af Københavns trafikknudepunkt
250.000 personer passerer dagligt Nørreport Station, hvorfor det ikke er forkert at sige, at ejendommen er placeret i ét af byens absolut travleste trafikknudepunkter. Med liv og aktivitet stort set alle døgnets timer mærkes byens puls på nærmeste hold.
I hotellets nærområde er der både erhverv og beboelse, og lige uden for døren findes nogle af byens største attraktioner. Man kan også gå under jorden, og med Metro, S- og regionaltog komme rundt i Danmark. Lige om hjørnet findes blandt andet shoppingmekkaet Købmagergade og Strøget og mange gastronomiske oplevelser i Torvehallerne. Pulsen kan komme ned i Botanisk Have, Kongens Have og Ørstedsparken, og hotellets gæster kan få et kulturelt indspark med et besøg på de omkringliggende museer og slotte.
Nye bæredygtige løsninger i en ældre ejendom
Flere bæredygtige elementer er tænkt ind i den igangværende ombygning og tapper alle ind i ATP Ejendommes vision om at udvikle bæredygtige ejendomme og arbejde målrettet for FN’s verdensmål.
Blandt de bæredygtige løsninger, der indtænkes i forbindelse med ombygningen, kan nævnes:
- Der udarbejdes en livscyklusanalyse for de indbyggede materialer i bygningen. Livscyklusanalysen er en detaljeret gennemgang af miljøpåvirkningen af alle indbyggede materialer. Genanvendelsen af de tunge konstruktioner fra den oprindelige bygningskrop er her et bæredygtigt element, da der således benyttes færre ressourcer og råmaterialer på produktion af nye materialer og der ikke genereres affald eller bruges energi på afskaffelse af materialer.
- Ejendommen er opgraderet, så den lever op til de nuværende akustiske krav. Der er desuden stillet øgede krav til minimering af støj fra tekniske installationer i ejendommen for at sikre et optimalt indeklima i forhold til støj.
- Der er stillet krav til bygningens termiske indeklima for at sikre et behageligt ophold for både gæster og personale. Det har blandt andet betydet renovering af det eksisterende ventilationsanlæg, installation af et nyt ventilationsanlæg, installation af et nyt køleanlæg samt udvendig solafskærmning for at sikre komfortable og stabile temperaturer.
- Renoveringen har primært været en indvendig renovering af ejendommen. Det er i forbindelse med renoveringen valgt at efterisolere de uisolerede ydervægge mod gården, at efterisolere ydervæggene på 6. etage, at efterisolere ejendommens tag og at udskifte samtlige vinduer og yderdøre for at sikre en mere energieffektiv ejendom.
Summen af de bæredygtige tiltag, der er tænkt ind i projektet, skal resultere i en DGNB-certificering, når hotellet står færdigt. Det betyder, at ombygningen vidner om et helhedsorienteret syn på bæredygtighed og en ejendom, som rummer både sociale, økonomiske, miljømæssige, tekniske og processuelle kvaliteter, der ligger markant over kravene i det danske bygningsreglement.
Forår 2019: Nedrivning og miljøsanering
Der miljøsaneres og foretages nedrivning indvendigt på ejendommen for at gøre klar til ombygning og indretning.
Sommer 2019: Byggepladsen etableres
Byggepladsen klargøres med opsætning af hegn og skurby i Frederiksborggade, og stilladset opsættes på ejendommens facade.
Sommer 2019: Indvendige arbejder
De indvendige arbejder påbegyndes, herunder betongulve, murreparationer, stål og puds.
Efterår/vinter 2019: Tag og tagterrasse
Arbejder på tag og tagterrasse påbegyndes.
Vinter 2019/Forår 2020: Indvendige arbejder
Gennemførelse af byggeri af boliger og erhvervsbygning i totalentreprise.
Vinter 2019/Forår 2020: Facader
Gårdfacaden efterisoleres, nye vinduer monteres, og der males.
Forår/sommer 2020: Indvendige arbejder
De indvendige trapper renoveres, ventilation og køl etableres og ny gulvbelægning monteres på alle etager.
1. kvartal 2021: Aflevering
Projektet afsluttes, og ejendommen overdrages til Scandic Hotels.
Forår 2019: Nedrivning og miljøsanering
Der miljøsaneres og foretages nedrivning indvendigt på ejendommen for at gøre klar til ombygning og indretning.
Sommer 2019: Byggepladsen etableres
Byggepladsen klargøres med opsætning af hegn og skurby i Frederiksborggade, og stilladset opsættes på ejendommens facade.
Sommer 2019: Indvendige arbejder
De indvendige arbejder påbegyndes, herunder betongulve, murreparationer, stål og puds.
Efterår/vinter 2019: Tag og tagterrasse
Arbejder på tag og tagterrasse påbegyndes.
Vinter 2019/Forår 2020: Indvendige arbejder
Gennemførelse af byggeri af boliger og erhvervsbygning i totalentreprise.
Vinter 2019/Forår 2020: Facader
Gårdfacaden efterisoleres, nye vinduer monteres, og der males.
Forår/sommer 2020: Indvendige arbejder
De indvendige trapper renoveres, ventilation og køl etableres og ny gulvbelægning monteres på alle etager.
1. kvartal 2021: Aflevering
Projektet afsluttes, og ejendommen overdrages til Scandic Hotels.