Granskoven 8-10
Type: Bolig og erhverv
Arealer: 8-tallet 16.745 m² boligbyggeri fordelt på ca. 196 enheder.
Bygning H bliver på i alt 1.400 m², som bliver fordelt på 924 m² boliger og 462 m² erhverv.
Periode: 2020 - 2024
Bygherre: ATP Ejendomme
Arkitekt: Juul Frost Arkitekter A/S
Type: Bolig og erhverv
Arealer: 8-tallet 16.745 m² boligbyggeri fordelt på ca. 196 enheder.
Bygning H bliver på i alt 1.400 m², som bliver fordelt på 924 m² boliger og 462 m² erhverv.
Periode: 2020 - 2024
Bygherre: ATP Ejendomme
Arkitekt: Juul Frost Arkitekter A/S
Fremtiden for bygning H og 8-tallet
ATP Ejendomme ejer bygning H, som skal omdannes til ca. 10 boliger på 1. og 2. sal og erhverv i stueetagen. Bygning H er på i alt 1.400 m², som bliver fordelt på 924 m² boliger og 462 m² erhverv.
Denne renovering kan holdes inden for den nuværende lokalplan, og spiller ind i ATP Ejendommes vision for området om at skabe boliger og få skabt et grønt område fuld af liv. Den anden bygning, som ATP Ejendomme ejer, er 8-tallet, som skal rives ned og give plads til et nyt boligprojekt.


Ny bebyggelse med grønne fællesarealer
8-tallet kan ikke konverteres til boliger, og bliver derfor revet ned for at gøre plads til de nye boligkarréer. Den nye bebyggelse på i alt 16.745 m² bliver fordelt på ca. 196 boliger, og kræver en ny lokalplan. Alt afhængig af den endelige lokalplan vil de to brudte karrébebyggelser blive mellem tre til fem etager og med varierende boligstørrelser. Bebyggelsen består af fire blokke omkring to gårdrum. Bebyggelsen vil både have private zoner, der er forbeholdt beboerne, men vil også have forbindelse gennem bebyggelsen for områdets beboere. Beboerne har et fælles gårdrum, men også private terrasser eller altaner.
Hævet gård giver mange fordele
Under byggeriet og gården etableres kælder og parkering, og gården hæves en smule i forhold til det omkringliggende terræn. Den hævede gård har flere fordele. Det giver en god og varieret oplevelse, når man bevæger sig rundt i området. Det skaber også mere attraktive lejligheder i stueetagen, der får mere privatliv og lys, da lejlighederne vil være hævet et godt stykke over terræn til den side, der vender væk fra gården.
Projektet er udviklet sammen med Juul Frost arkitekter, og ATP Ejendommes projekt i Glostrup har reference til andre Juul Frost projekter blandt andet på Frederiks Brygge i Ørestad og Munkebjergpark i Odense.
Skoven rykker tættere på
Når man etablerer kælder og en del parkering under terræn, frigøres pladsen til planter, træer og mennesker, og med en ejendom så tæt på skoven, skal det grønne islæt også fylde i bebyggelsen. På den vestlige side af boligerne plantes træer og græs, der giver et grønt udtryk. Der plantes forskellige træer og græssorter, som sikrer et frodigt liv i området til glæde for beboerne og en stor biodiversitet.
Granskoven vil have et stærkt fokus på bæredygtighed. Det betyder blandt andet:
- at ejendommen får et stærkt fokus på energieffektivitet
- at mulighederne for egenproduktion af energi bliver vurderet
- at nybyggeriet bliver DGNB-certificeret til minimum Guld og bygning H opnår en sølvcertificering efter renoveringen
- at anvendelsen af bæredygtige/skånsomme materialer bliver prioriteret
- at ejendommen understøtter et sundt indeklima
- at leverandører skal arbejde aktivt for et sundt og sikkert arbejdsmiljø i forbindelse med byggeprocessen.

Et område i forandring
ATP Ejendommes projekt med både etablering af nyt boligområde og omdannelse af den gamle kontorbygning H er blot ét af de projekter, der er i gang i området. Derudover er der i den resterende del af Swecos gamle hovedsæde (som ikke er ejet af ATP Ejendomme) ved at blive etableret boliger.
Glostrup Kommune har også igangsat en lokalplan, der giver mulighed for etablering af en dagligvareforretning i området. Alt sammen forhold der er med til at skabe liv og understøtte den positive udvikling i området.

1981
ATP Ejendomme købte ejendommen.
2019
Sweco fraflyttede endeligt.
December 2019
ATP Ejendomme afholdt en arkitektkonkurrence, som skulle skabe forudsætningerne for udarbejdelse af lokalplan. Her vandt boligprojektet fra Juul Frost Arkitekter.
Januar 2020
Afholdelse af indledende møde med Glostrup Kommune omkring ønsker for Granskoven, fremlæggelse af boligprojektet og anmodning om igangsættelse af lokalplan.
Maj 2020
Glostrup Kommune beslutter at igangsætte udarbejdelse af ny lokalplan på baggrund af det fremsendte projekt fra ATP Ejendomme
Foråret 2021
Endelig beslutning af ATP Ejendomme A/S om igangsættelse af projektet
2024
Boligerne kan tages i brug.
1981
ATP Ejendomme købte ejendommen.
2019
Sweco fraflyttede endeligt.
December 2019
ATP Ejendomme afholdt en arkitektkonkurrence, som skulle skabe forudsætningerne for udarbejdelse af lokalplan. Her vandt boligprojektet fra Juul Frost Arkitekter.
Januar 2020
Afholdelse af indledende møde med Glostrup Kommune omkring ønsker for Granskoven, fremlæggelse af boligprojektet og anmodning om igangsættelse af lokalplan.
Maj 2020
Glostrup Kommune beslutter at igangsætte udarbejdelse af ny lokalplan på baggrund af det fremsendte projekt fra ATP Ejendomme
Foråret 2021
Endelig beslutning af ATP Ejendomme A/S om igangsættelse af projektet
2024
Boligerne kan tages i brug.