Værkmestergården er en markant og centralt beliggende ejendom lige bag Bruuns Galleri, hvor moderne og fleksible kontorlejemål nu udbydes til virksomheder, der ønsker funktionelle og komfortable rammer midt i Aarhus C.
Når den nuværende lejer fraflytter, gennemgår ejendommen en omfattende renovering, som løfter både inde- og udearealer til et inspirerende og tidssvarende niveau.
I stueplan etableres en ny fælles kantine med adgang til udearealer, der indbyder til pauser, uformelle møder og socialt samvær, ligesom to fælles mødelokaler bliver en del af faciliteterne. Ejendommen får samtidig et nyt, præsentabelt indgangsparti, som sikrer et professionelt førstehåndsindtryk for både medarbejdere og gæster.