Hos ATP Ejendomme tror vi på, at stærke fællesskaber skaber stærke resultater. Vi investerer ikke kun i ejendomme – vi investerer i mennesker, relationer og et arbejdsmiljø, hvor alle kan udvikle sig og bidrage til, at vi når vores mål. Når du vælger et job hos ATP Ejendomme, bliver du en del af et fællesskab med en klar ambition: At skabe rammerne for fremtidens fællesskaber – fællesskaber, der inspirerer og engagerer både mennesker og virksomheder. Hos os handler det ikke kun om mursten og tal. Det handler om mennesker. Vi tror på en inkluderende kultur med engagerede medarbejdere, der tager ansvar, deler viden og løfter i flok. Vi værdsætter samarbejde, ambition og åbenhed – og vi udvikler os sammen.
Karriere
Vores virke som ansvarlig ejendomsejer
Vi er stolte af at eje, udvikle og drive nogle af Danmarks mest markante ejendomme – og vi gør det med et ansvarligt og langsigtet perspektiv. Vi er ejet af danskerne og det forpligter. Derfor arbejder vi hver dag for at skabe et bæredygtigt afkast – både økonomisk, socialt og miljømæssigt. Vi går alle på arbejde med et fælles mål. Nemlig at sikre de bedste rammer for vores kunder, der enten bor eller arbejder i vores ejendomme, og i sidste ende et godt afkast til ATP’s mere end 5,5 mio. medlemmer. Ligesom vi tænker langsigtet i vores ejendomme og strategi, tænker vi langsigtet i vores medarbejdere. Vi prioriterer din udvikling, dit engagement og din trivsel – for det er gennem mennesker, vi skaber værdi for både kunder, kollegaer og samfundet.
Byg fremtidens fællesskaber med os
Vil du være med til at bygge fundamentet for fremtidens fællesskaber og skabe resultater, der gør en forskel for danskerne? Så er ATP Ejendomme stedet, hvor din indsats bliver en del af noget større. Du kommer til at arbejde med en portefølje, der rummer både historiske ejendomme, topmoderne nybyggeri og fremsynede udviklingsprojekter. Her bliver du en del af et stærkt hold med mere end 100 specialister inden for byggeri, investering, asset management og service – og et fællesskab, der investerer i dig.
En hverdag med fleksibilitet og fællesskab
Gode præstationer kræver et godt arbejdsmiljø og en stærk kultur. Derfor lægger vi vægt på at være en fleksibel arbejdsplads med fokus på livsbalance, trivsel og fællesskab. Ligesom der i hverdagen er mulighed for hjemmearbejde, er vores kontorer i indre København og Aarhus midtby indrettet med flexspaces og free seating, som bidrager til såvel afveksling og fordybelse som samarbejde og videndeling på tværs. Vi går op i godt kollegaskab, og vi prioriterer at komme hinanden ved – både fagligt og socialt. Det er en vigtig del af vores kultur.
Ledige stillinger
Du er også velkommen til at oprette dig i ATP’s jobagent – så får du besked, når vi slår en stilling op, der matcher dine kvalifikationer.