Samarbejde skaber unikke hotelkoncepter i København

Gå tilbage

Samarbejde skaber unikke hotelkoncepter i København

Rundt om i det københavnske bybillede skyder hoteller under hoteloperatøren Scandic Hotels frem. I august 2019 åbnede Scandic Falkoner på Frederiksberg, og på hjørnet af Nørreport Station er knap 5.000 m² under ombygning fra kontor til hotel. Begge ejendomme er ejet af ATP Ejendomme og med samarbejdet mellem ejer og operatør får ejendommene nyt liv, og tilføjer nye dimensioner til Scandic Hotels’ portefølje og København.

Med Scandic Falkoner i hjertet af Frederiksberg og det kommende hotel på Nørreport Station kan Scandic Hotels tilføje endnu to Københavnerhoteller til listen. Som Danmarks største hoteloperatør ønsker de at favne et bredt kundesegment, og det kræver både hoteller med centrale og unikke beliggenheder, men også samarbejder med ejendomsejere, der vil være med til at skabe langsigtede løsninger med de helt rigtige koncepter.

  • Søren Faerber

    Administrerende direktør, Scandic Hotels

Vellykket samarbejde til fremtiden

”For os betyder det meget, at ATP Ejendomme er en langsigtet ejer. Med det udgangspunkt har vi en fælles interesse i at skabe et godt projekt og et vellykket samarbejde, som skal vare de næste mange år. De langsigtede investeringer, som både Scandic Falkoner og hotellet på Nørreport Station er, er ganske tillidsvækkende. Som koncern arbejder vi meget med tillid, og det føler vi i høj grad i samarbejdet med ATP Ejendomme,” siger Søren Faerber, der er administrerende direktør for Scandic Hotels i Danmark og tilføjer: ”Vi skal skabe en masse fantastiske kundeoplevelser, og det kræver, at udgangspunktet og basen er på plads i den ejendom, som vi flytter ind i.”

De fælles karaktertræk

”Begge ejendomme tilføjer noget nyt til vores portefølje og giver muligheden for at vise forskellige sider af os som hoteloperatør. Vi vil gerne vise vores kunder, hvad vi favner, og det bidrager de her hoteller i høj grad med at indfri”, siger økonomidirektør hos Scandic Hotels, Tonny Poulsen.

Til trods for hotellernes forskellige koncepter, rummer de dog også fælles træk, som både Søren Faerber og Tonny Poulsen finder værd at fremhæve: De centrale og unikke beliggenheder og de nye indretninger og faciliteter, der byder byen indenfor.

”På Scandic Falkoner har vi indrettet efter en større hoteltrend, som indebærer, at både restaurant og bar er placeret helt ud til gaden, mens receptionen, som ellers typisk er noget af det første, man møder, er flyttet længere ind i ejendommen. På den måde åbnes ejendommen og de tilhørende faciliteter op mod byens borgere,” fortæller Søren Faerber, og Tonny Poulsen supplerer: ”For begge ejendomme gælder det, at alle er velkomne – uanset om man skal sove, spise eller til koncert.”

Har du spørgsmål?

Hvis du er i tvivl eller mangler detaljer, er du velkommen til at kontakte mig.

Lene Rytter Larsen

Receptionist, Receptionen

Telefon +45 33 36 61 61 E-mail