New York har the Flatiron Building. København har H.C. Andersens Boulevard 2 som er en smuk A-formet hjørneejendom, der markerer indgangen til indre by. Kom med ind i ejendommen gennem det smukke indgangsparti, og oplev dit kommende kontor med kig ud til byens liv, men med plads til både fordybelse og kreativitet.
Velkommen inden for i den markante røde murstensejendom på hjørnet af Hammerichsgade og H.C. Andersens Boulevard. Den herskabelig trappeindgang byder enhver medarbejder fornemt velkommen hver dag. Her får du en unik indretning, stor fleksibilitet og spændende detaljer på en adresse, der emmer af puls og liv hele døgnet rundt. Tilbage i 1917 var ejendommen en af de første i det dengang meget grønne område ved Vesterport Station. Siden er flere kommet til, men ejendommen bevarer stadig sin umiddelbare, imponerende bygningsmasse, der står smukt ved indgangen til indre by.