Butik til leje

Søger I en butik til leje?

Uanset om I leder i København, Aarhus eller Odense, finder I hos ATP Ejendomme forretningslokaler i nogle af de mest attraktive kvarterer og på de mest eksklusive adresser i landets største byer. Valget af et erhvervslejemål handler ikke bare om kvadratmeter og farven på facaden. For jeres forretning kan det have afgørende betydning, om virksomheden ligger i et lejemål ved et travlt trafikknudepunkt, tilbagetrukket på en stille vej i et butikskvarter, eller i en hjørneejendom med store vinduer mod gaden. 

Ikke mindst transportforholdene er vigtige for både medarbejdere og kunder. Er der plads til parkering? Hvordan er adgangsforholdene til offentlig transport? Og hvor tæt ligger lokalet placeret på en hovedvej, så det er nemt at komme til og fra i bil? Når I søger efter ledige butikker til leje, er det vigtigt at overveje, om kunderne naturligt kommer forbi og opdager jeres forretning, eller om I også skal bruge tid, kræfter og ressourcer på at markedsføre jer for at trække trafik til jeres nye forretningslokaler. 

Det handler både om, hvem jeres målgruppe er, hvem I er, og hvad I sælger. Hos ATP Ejendomme ejer vi butikslejemål til alle behov og med mulighed for forskellige anvendelser. Her kan I f.eks. leje jer ind i nogle af Københavns kendte arkitektoniske perler og ikoniske ejendomme i kvarterer som Østerbro, Christianshavn og City. 

 

Butikker til leje i nyskabende ejendomme

Vores lejere stiller krav til rammerne for deres arbejdsplads, og derfor er det også afgørende, når de leder efter lokaler til leje, der skal huse deres forretning og medarbejdere, at lejemålet er fleksibelt, at de nye lokaler giver plads til vækst, og at der er højt til loftet – ikke kun i bogstavelig forstand.

Hos ATP Ejendomme vil vi være med til at sætte nye standarder for ejendomme og arbejdspladser. Vi investerer ikke bare i erhvervslejemål og butikslokaler. Vi investerer i fremtiden, når vi drifter og udvikler førsteklasses erhvervsejendomme til leje på prime locations i landets største byer.   

Vores butikslejemål er nyskabende og inspirerende. Både for de mennesker, der skal arbejde i dem til hverdag, og for de kunder, der lægger vejen forbi fra tid til anden. Derfor finder I hos ATP Ejendomme forretningslokaler, hvor der er taget højde for såvel æstetik, som for indeklima og energioptimering.

 

Godt at vide, når I søger en butik til leje

Når I søger en forretning til leje, er det afgørende, at det er en proces, I føler jer trygge ved. Vi anbefaler, at I får en uvildig rådgiver til at gennemgå jeres lejekontrakt sammen med jer. Det er en god idé selv at hyre en advokat, der kender til erhvervslejeloven, og som kan være med til at sikre, at butikslokalet lever op til jeres behov. Bl.a. bør I gennemgå:

  • Hvilken type virksomhed I må drive fra lejemålet?
  • Hvilke bestemmelser er der for evt. stigninger i huslejen?
  • Stemmer vilkårene for butikslejemålet overens med den forretning I driver?
  • Hvilke forbrugsudgifter og driftsomkostninger skal I betale som lejere?
  • Hvor lang er lejeperioden, og hvad er betingelserne for opsigelse af lejemålet?

Er det første gang, I lejer et erhvervslokale, er der måske fagtermer og udtryk, der kræver forklaring, og vi hjælper med at uddybe kontraktens vilkår, hvis der er noget, I er i tvivl om. Tryghed, stabilitet og god dialog er nøgleord i forbindelse med forholdet til vores kunder.   

 

Få vejledning til at finde det rette butikslokale

Vi kender vores ejendomme og de områder, de ligger i. Er I i tvivl om, hvorvidt et af vores erhvervslokaler er det rette for jer, rådgiver vi jer gerne. Leder I efter en butik til leje, der kan mere end blot at være et lokale med hyldemeter af varer, ejer og udvikler vi nogle af Danmarks smukkeste lejemål. 

Tag jeres fremtidsplaner med i overvejelserne, når I søger butikslokaler til leje og besøger ledige erhvervslejemål. Hvor fleksible og rummelige skal lokalerne være? Skal der være mulighed for at slå lejemålet sammen med nabolokalet, hvis I får brug for mere plads? Skal det være nemt at flytte til et andet lokale i samme bygning, hvis I på et tidspunkt udvider? Som kunder hos ATP Ejendomme er det muligt at flytte til et af vores andre ledige butikslokaler, skulle det være jeres behov. 

 

7 gode råd når I flytter ind i et ledigt butikslokale

Når I har fundet en butik til leje, der opfylder jeres behov og lever op til jeres krav om placering og kvadratmeter, kan I tage hul på den praktiske planlægning af flytteprocessen. 

  • Planlæg butikkens layout – det nye butikslejemål kan måske indrettes på flere forskellige måder, og for overblikkets skyld er det vigtigt, at I allerede inden, I flytter ind i det ledige forretningslokale, ved, hvor hylder og bøjlestænger skal placeres. Når først interiøret er på plads, kan I lægge en plan for, hvor i butikslokalet de forskellige flyttekasser med varer skal hen. Vi stiller vores in-house arkitekt til rådighed, så I allerede i god tid inden flyttedagen kan planlægge, om der skal ske ændringer af lokalet, inden I flytter ind. 
  • Gør lagerstatus – en flytning er en oplagt lejlighed til at gøre status på lageret. Lav samtidig en lagerliste, så I bevarer et overblik over, hvad I har pakket. 
  • Brug et professionelt flyttefirma – der er mange fordele ved at bruge et erfarent flyttefirma, når I rykker til det ledige butikslokale. Deres medarbejdere kender processen og er vant til at arbejde hurtigt og effektivt. De kan endda også stå for nedpakningen. Sørg for at have en tydelig dialog omkring dagens forløb: Hvad skal flyttes først, og hvilke kasser skal placeres hvor i det nye butikslejemål? Det gør det hele meget nemmere, når varerne skal pakkes ud igen og finde plads på de nye hylder. 
  • Gør jeres kunder opmærksomme på, at I er flyttet – gør noget ud af at fortælle jeres kunder allerede inden, I flytter, at I snart vil kunne findes på en ny adresse. Når I fraflytter lejemålet, kan I, hvis jeres nu tidligere udlejer tillader det, sætte en seddel på døren på det gamle lokale med informationer om, at I er flyttet til et nyt butikslokale. 
  • Aflæs jeres forbrug – som det sidste, inden I flytter fra jeres gamle lejemål, skal I aflæse vand, el og varme. I dag kan alle forbrugsmålere fjernaflæses. Alle de nødvendige oplysninger kan findes online hos jeres forsyningsselskaber. 
  • Opdatér jeres oplysninger hos Google – for at undgå, at jeres kunder går forgæves, bør I, så snart I åbner op for handlende i jeres nye forretningslokale, rette oplysninger om adresse og evt. også åbningstider på jeres Google My Business-profil

 

Erhvervslejemål med visioner for vores fælles fremtid

Når du vælger et butikslokale til leje hos ATP Ejendomme, får du en ansvarlig udlejer, der har visioner for vores fælles fremtid. Vi er bevidste om, at vores forbrug af energi og andre ressourcer vil forandre både vores og fremtidige generationers liv dramatisk, hvis vi ikke aktivt ændrer vores adfærd. Ejendomme og byggeri står for ca. 40 pct. af vores samlede energiforbrug i Danmark og for ca. 40 pct. af den samlede CO2-udledning på verdensplan. Måden, vi bygger, driver og bruger vores lejemål, spiller i den sammenhæng en afgørende rolle. 

Derfor har vi en vision om at tænke langsigtet i alle vores forretningsprocesser. Bl.a. vurderer vi muligheden for egenproduktion af vedvarende energi fra f.eks. solceller, og hvor det er muligt, prioriterer vi at bruge fjernkøling. Vi arbejder aktivt med certificering af vores butikslejemål, så vi eksempelvis sikrer, at det enkelte forretningslokale så vidt muligt lever op til en række kriterier for bl.a. energioptimering og genanvendelse. 

Det betyder for jer, som søger et butikslokale til leje, at forbrugsudgifterne holdes nede. 

 

Find butikker til leje i København, Aarhus og Odense

Hos ATP Ejendomme finder I butikslokaler til leje på travle hovedstrøg og i velbesøgte gågader samt butikslokaler med enestående beliggenheder i eksklusive og populære kvarterer. Leder I efter en butik til leje i København, Aarhus eller Odense, kan vi hjælpe jer med at finde lige præcis det ledige lejemål, der lever op til jeres behov. 

Søger I også et kontor til leje, er det også at finde blandt vores erhvervslejemål i København, Aarhus og Odense.

  • Møntergade

    København K