Lige overfor Cirkusbygningen og et stenkast fra såvel Tivoli, Rådhuspladsen som Hovedbanegården og Vesterport Station finder du dette spændende kontorlejemål i to etager.
Lejemålet har ikke tidligere været indrettet, og du kan derfor få stor indflydelse på indretning og materialer, uanset om du er på udkig efter et kontor, en klinik eller lignende. For at sikre, at lejemålet lever op til ejendommens generelt høje standard, vil der dog være minimumskrav til tekniske løsninger, installationer og overfladekvaliteter.
Axel Towers er et af Københavns ikoniske vartegn, og huser nogle af byens mest fremtrædende virksomheder inden for deres respektive brancher. Her bliver du en del af et hus, hvor niveauet er højt, både i arkitekturen og blandt naboerne.
Samtidig befinder du dig i centrum af byen, tæt på Metro og togforbindelser, og tæt på store veje som H.C. Andersens Boulevard og Kalvebod Brygge.