Hvis du er på udkig efter de helt rigtige rammer til din butik, er her en god mulighed for dig. Nu kan du nemlig flytte ind i en af Københavns mest ikoniske ejendomme, hvor et splinternyt butikslokale står klar til at byde din forretning og dine kunder velkommen indenfor.
Christianshavn er ét af de mest attraktive steder i København at placere en butik. En bydel, som har det hele! Den ligger i hjertet af København med ægte københavnerstemning, et charmerende lokalmiljø med kanaler og små hyggelige brostensbelagte gader, smukke byggerier og eminente transportmuligheder.