30. august 2023
Klar efterspørgsel
ATP Ejendommes seneste årlige kundetilfredshedsundersøgelse viser et tydeligt ønske fra kunderne om en lettere hverdag i deres lejemål. Med kundernes ønske om integrerede serviceydelser, slutter de sig til en global trend, der ligger til grund for begrebet space-as-a-service.
Siden oktober 2022 har Coor og ATP Ejendomme gennemført et pilotprojekt, som har sikret et koncept, som matcher de indsigter, der blev identificeret i undersøgelsen.
Fokus på kerneforretningen
Ifølge Martin Vang Hansen, CEO i ATP Ejendomme, er det en af udlejers vigtigste opgaver at gøre hverdagen i lejemålene så let som muligt, så kunderne kan fokusere fuldt ud på deres kerneforretning:
”Når vi indgår et samarbejde med Coor, er det med et mål om at styrke vores kunders totaloplevelse af deres kontormiljø og dermed bidrage til, at de kan levere maksimal værdi til deres egne kunder. Udviklingen af et tæt samspil med Coor inden for facility management er med til at give kunderne en mere helstøbt serviceværdi, og vi ser frem til samarbejdet.”
Også Jørgen Utzon, administrerende direktør i Coor, udtrykker begejstring for det nye partnerskab, der ikke bare cementerer Coors stærke position på det danske marked, men også styrker Coors forretning på det private ejendomsmarked:
”Vi har et tydeligt værdimatch med ATP Ejendomme, og vi er stolte af, at de har valgt os som deres samarbejdspartner på facility management-området. Vi lever for at skabe gode oplevelser, levere god service og gøre hverdagen nemmere for vores kunder”, siger Jørgen Utzon, administrerende direktør i Coor.
Partnerskabet blev indledt som et projekt på syv ejendomme og vil hen over de næste seks måneder blive rullet ud til alle ATP Ejendommes multibrugerejendomme.