Den 14. august 2024 gik ATP Ejendomme i luften med en ny digital kerne. Et nyt ERP-system, der skal forenkle, effektivisere og give indsigter, så vi i endnu højere grad kan bruge vores tid på det, vores forretning handler om. Vores ejendomme og vores kunder.
”Vores nye ERP-system understøtter rejsen om at være en ejendomsejer, der er tæt på, fordi vi nu også er det digitalt. Kunderne efterspørger mere og mere skræddersyede løsninger. Det er netop det, digitalisering kan.”
Sådan lyder ordene indledningsvist fra Head of Risk & Valuation Claes Dyrby Nielsen, der har været helt tæt på processen og arbejdet med at udvikle det nye system, der er et vigtigt fundament for den digitaliseringsrejse, som skal bringe ATP Ejendomme endnu tættere på både kunder og ejendomme.