24 oktober 2025

Gå tilbage

Martine Prince nyt medlem af direktionen

Udvikling

ATP Ejendomme udvider direktionen med Martine Prince, som har været ansat i organisationen siden 2019. Martine blev ansat til at opbygge en intern juridisk afdeling og har sidenhen blandt andet også fået ansvaret for CEO-office og HR.

Administrerende direktør i ATP Ejendomme, Martin Vang Hansen, glæder sig til at få Martines kompetencer og perspektiver ind som en del af direktionsarbejdet:

“Martine har siden sin tiltrædelse udviklet sig fra at være en dygtig Head of Legal til at være en katalysator for ATP Ejendommes sammenhængskraft og garant for professionel virksomhedsledelse, senest med overtagelse af HR-området. Det er derfor helt naturligt, at hun nu indtræder i direktionen med det overordnede ansvar for juridiske opgaver, direktions- og bestyrelsesbetjening, operationel risikostyring og HR.”

Martine glæder sig til den nye rolle og det videre arbejde med udviklingen af ATP Ejendomme:

“Der er sket utrolig meget i både ejendomsbranchen og i ATP Ejendomme i de mere end fem år, jeg har været med. Vi står i dag et langt stærkere sted med høj kundetilfredshed, lav tomgang og et af branchens bedste afkast. Den udvikling har vi alle forudsætninger for at fortsætte de kommende år, og det glæder jeg mig til at bidrage til fra min nye rolle,” siger Martine Prince i forbindelse med udnævnelsen.

I forbindelse med udnævnelsen skifter Martine desuden titel, så hun fremover vil være Chief Corporate Officer (CCO). Udover jobbet som direktionsmedlem sidder Martine også i flere bestyrelser på vegne af ATP Ejendomme. Inden jobbet i ATP Ejendomme har hun bl.a. været ansat i Gorrissen Federspiel, Maersk og undervist på Københavns Universitet.

Direktionen i ATP Ejendomme udgøres dermed af Martin Vang Hansen, Martine Prince og investeringsdirektør André Scharf.

  • Martine Prince

    CCO

Vil du vide mere?

Hvis du er nysgerrig på at vide mere, er du altid velkommen til at kontakte mig.

Ring mig op

John Veje

Kommunikationschef,
Kommunikation & Marketing

Telefon +45 24 96 93 13 E-mail