Delmål 3.4 – Særligt i Danmark, hvor vi tilbringer meget tid inden døre, er indeklimaet vigtigt for vores fælles sundhed. Et fokus på indeklima er derfor en fast del af vores projekter, når vi renoverer, bygger og vedligeholder. Her tilpasser og forbedrer vi løbende indeklimaet ved brug af teknologi, der overvåger temperatur og luftfugtighed.
- På udviklingsprojektet Kanalgaarden i Ørestad anvender vi miljøvenlige og skånsomme
materialer, som både indtænker akustiske og termiske aspekter og sikrer et godt indeklima for de kommende beboere nu og i boligbyggeriets mangeårige fremtid
- Hotel Scandic Nørreport er et godt eksempel på et renoveringsprojekt med indeklima i højsædet, idet efterisolering af ydervægge og tagkonstruktioner har gjort indeklimaet mindre følsomt over for udendørs temperaturudsving
Delmål 3.9 – Når vi bygger eller udvikler ejendomme, er vi optaget af at understøtte initiativer, som kan øge trivsel og det fysiske arbejdsmiljø på arbejdspladsen. Dette gælder både for vores kunder og vores egne medarbejdere.
- Hos de af vores kunder, som har deres daglige gang i en af vores kontorejendomme, er vi optaget af at skabe omgivelser og behovsbaseret indretning, som kan fremme trivsel og et godt arbejdsmiljø, og som understøtter work-life balance
- Vores tilgang til sundhed og trivsel gælder også for ATP Ejendomme selv og ikke mindst i forbindelse med vores kontorflytning til nye rammer i 2023. Her indfører vi blandt andet åbne områder til samarbejde og et opgør med ejendomsretten til eget skrivebord.