Høje Tastrup Station er blandt andet kendetegnet ved sine mange gule murstensejendomme, der huser både kontorer, butikker og caféer til glæde for stationens mange daglige brugere. Blandt ejendommene er Høje Taastrup Boulevard 19, hvori det ledige lejemål er beliggende.
Med adresse direkte på stationen er du sikret stor aktivitet og en strøm af potentielle kunder de fleste af døgnets timer. De store facadevinduer giver et godt kig ind i lejemålet, som egner sig til butik eller andre kundeorienterede erhverv.
Både for medarbejdere og kunder er det nemt at komme til og fra med offentlig transport. Og er det bilen, der er det primære transportmiddel, kan den parkeres på områdets ca. 400 gratis parkeringspladser. Det bliver ikke meget nemmere.
Høje-Taastrup Kommune har igangsat en ambitiøs udviklingsplan, som de kommende år vil forvandle området mellem City2 og Høje Taastrup Station. Det betyder, at de centrale dele af Høje Taastrup By omdannes til en mere sammenhængende, aktiv og tryg bydel med flere boliger og mere erhverv. Der skabes blandt andet et gennemgående parkstrøg med stier, pladser til aktiviteter og oplevelser for hele byen.