Velkommen til 4. sal i Henning Larsen Architects’ genistreg på H.C. Andersens Boulevard 27.
Via elevator fra ejendommens indgangsparti kommer du direkte ind i lejemålets ankomstområde. Her finder du to mødelokaler
samt to toiletter, hvoraf det ene er med bad.
Kontoret er indrettet som et lyst og fleksibelt storrumsmiljø med plads til ca. 30 arbejdspladser samt et større mødelokale, tekøkken og opholdsrum. Indeklimaet er sikret med både køl og ventilation.
De mange store vinduespartier giver et fremragende lysindfald og en flot udsigt over Tivoli og byens tage.
Til lejemålet hører brugsret til ejendommens fælles tagterrasse, som deles med ejendommens anden lejer.