Lys, luft og rå detaljer midt i København
N37 er opført i et stilrent udtryk, og det rå, funktionelle og industrielle går igen i kontorhusets indre. Her er det de solide materialer, der taler deres tydelige sprog, og detaljer i sandsten, støbejern, træ og mursten, der dominerer. Ejendommen, som har opnået en DGNB guld-certificering, er i 2022 blevet renoveret i tæt dialog med Vilhelm Lauritzen Architects. Resultatet er et moderne kontorhus med lyse og åbne kontormiljøer, optimalt indeklima samt fælles mødecenter og kantine i arkitektonisk særklasse.
Det ledige lejemål har en gennemgående, bærende væg med blotlagt murværk. Det skaber luftige og gennemlyste lokaler og giver stor fleksibilitet i indretningen med mulighed for både storrumsmiljøer eller mindre kontorer og mødelokaler. Et eksklusivt tekøkken og tilhørende loungeområde fungerer som kontorets naturlige samlingssted og giver plads til uformelle møder.