Gang i gryderne på Sydvestvej 102

Gå tilbage

God infrastruktur giver hurtig levering

Fra Sydvestvej 102 i Glostrup sniger der sig en duft af varm lasagne, nybagt brød og friskhakket basilikum. Følger man duften, kommer man til produktionskøkkenet, hvor stifter og ejer Victor Strecker og hans køkkenhold fremtryller tusindvis af frokostkuverter dagligt til danske virksomheder.

Københavner Køkkenet, som cateringfirmaet hedder, lavede tidligere mad med udsigt til Klampenborg Galopbane, men da lejeperioden var ved at udløbe, fandt Victor Strecker produktionskøkkenet på Sydvestvej i Glostrup. Victor Strecker havde faktisk tidligere set køkkenet på Sydvestvej, så han havde hele tiden haft køkkenet in mente.

”Da vores lejekontrakt udløb, så havde jeg køkkenet på Sydvestvej i tankerne. Derfor ringede jeg til ATP Ejendomme, og efter kontrakten var kommet på plads, flyttede vi ind. Vi har ikke samme udsigt som på Klampenborg Galopbane, men den nåede vi aldrig at nyde, da vi mest ser ned i gryderne. Lejen er også en tredjedel af prisen her,” fortæller Victor Strecker, der er stifter og ejer af Københavner Køkkenet.

  • Victor Strecker

    Københavner Køkkenet har eksisteret siden 2016 og består, foruden stifter og ejer Victor Strecker, af køkkenchefen Enrico Fuda og tre kokke.

Har du spørgsmål?

Hvis du er i tvivl eller mangler detaljer, er du velkommen til at kontakte mig.

Lene Rytter Larsen

Receptionist, Receptionen

Telefon +45 33 36 61 61 E-mail