27. april 2021


Grønne planter og genbrug, mere luft og LED-løsninger
Der er blevet højere til loftet i den nye H&M butik. Det nedsænkede loft er blevet fjernet, alle installationer og rør er malet hvide, der er kommet nye gulve, og belysningen er skiftet, så alt er LED.
”Ombygningen er blevet nøje planlagt sammen med H&M, og vi har begge de samme bæredygtige visioner. Omlægningen af alt belysning til LED vil både kunne ses på elregningen, men har medført, at vi er gået fra et C til et B i energimærkning. Det er til glæde for både H&M og os som ejendomsejer, men mest af alt til glæde for den verden, vi lever i. Med en så omfattende ombygning forlænger vi samtidig vores lejekontrakt med H&M, som er en kunde, vi har et rigtig godt og tæt samarbejde med,” siger Jakob Geldorf Kristensen, der er afdelingschef for ATP Ejendomme i Aarhus.
”I H&M tænker og arbejder vi også hele tiden aktivt med bæredygtighed. Derfor har vi genbrugt materialer, det inventar, vi ikke kan bruge længere, bliver genbrugt i andre H&M butikker, og vi er glade for samarbejdet med ATP Ejendomme om LED-løsningen, hvor vi har gjort butikken lidt grønnere,” siger Tenna Lund Thøgersen.
Århusianerne har ventet længe på at komme Home
Renoveringen har også givet plads til et nyt H&M koncept i Aarhus, nemlig H&M Home som sælger interiør til hjemmet.
”Åbningen er gået supergodt, og vores kunder har taget godt imod H&M Home. Butikken er blevet meget mere lys og åben, og vi har tilføjet planter i butikken, der giver liv og et imødekommende udtryk. Vi har fået dagslys ind i butikken og et loungeområde ved prøverummet. Alt sammen noget der bidrager til en god oplevelse for kunderne og et lækkert arbejdsmiljø for os som medarbejdere,” siger Tenna Lund Thøgersen.


