17. december 2020

Hvad er GRESB Real Estate?

GRESB Real Estate er et internationalt benchmark for bæredygtighed i ejendomme. De globalt største ejendomsinvestorer og -ejere deltager, og stadig flere rapporterer om deres arbejde med bæredygtighed til GRESB Real Estate.

Fordi så mange store ejendomsinvestorer og -ejere deltager, bliver sammenligningsgrundlaget bedre og mere robust. Ejendomsinvestorers performance bliver vurderet på en række faktorer, herunder stakeholder engagement, ledelse, bygningscertifikater, risiko og muligheder samt generel performance.