Grønt byggeri i smukke blå omgivelser
I kontorbyggeriet går langt størstedelen af energiforbruget til opvarmning, nedkøling og kunstigt lys. I FN Byen har højteknologiske løsninger resulteret i et energiforbrug på mindre end 50 kWh pr. m² pr. år, som svarer til et lavenergi type 1 hus.
Taget er beklædt med solpaneler, der producerer energi til opvarmning, og nedkøling sker med havvand. Regnvand opsamles i tanke og anvendes til toiletskyl, og en udvendig, automatisk solafskærmning giver medarbejderne mulighed for individuel styring af indeklimaet og holder samtidig på varmen om natten.
Bygningen er i dag en af Danmarks mest energivenlige og har opnået LEED® Platinum certificering på det højeste niveau efter det internationalt anerkendte miljøcertificeringssystem LEED.
En intelligent ejendom
FN Byen er en intelligent bygning med et utal af censorer. Hver enkelt arbejdsplads kan eksempelvis styres fra programmet My Office. Det betyder, at hver enkelt medarbejder kan indstille lys, temperatur, ventilation og varme og kulde, der alt sammen er bevægelsessensitiv. Hvis en medarbejder bevæger sig minimalt, slukkes lyset.
"I foråret 2020, inden verden lukkede ned, kom FN's Generalsekretær António Guterres forbi FN Byen og holdt en tale. Der var en elektrisk stemning, og folk var på trappen, balkoner og overalt i atrium for at høre ham fortælle. Det er en arbejdsplads, hvor du tit hilser på folk, du normalt ser i tv, men som samtidig er en god arbejdsplads for høj som lav."
Jørgen Brisson
Project Manager i Udenrigsministeriet"I foråret 2020, inden verden lukkede ned, kom FN's Generalsekretær António Guterres forbi FN Byen og holdt en tale. Der var en elektrisk stemning, og folk var på trappen, balkoner og overalt i atrium for at høre ham fortælle. Det er en arbejdsplads, hvor du tit hilser på folk, du normalt ser i tv, men som samtidig er en god arbejdsplads for høj som lav."
Jørgen Brisson
Project Manager i UdenrigsministerietLysende stjerne i det nye Nordhavn
FN Byen var det første byggeri, der stod færdig på Marmormolen i det nye Nordhavnskvarter. Siden er mange nye virksomhedsdomiciler og lejlighedskomplekser skudt frem, som alle har opnået guld i certificeringssystemet DGNB. Hele området har, som det eneste nye byudviklingsområde, fået den højeste certificering i bæredygtighed – nemlig platin inden for certificeringssystemet DGNB.
Trappen – et skulpturelt mødested
FN Byen samler de FN-organisationer, der før lå spredt forskellige steder i København, så viden kan deles mere effektivt. Den professionelle vidensdeling afspejler sig også i indretningen af bygningen. I stedet for elevatorer er det en skulpturel, sortlakeret trappe, der binder etagerne sammen og giver rummene åbenhed og overblik over huset. Trappen og trapperummet er samtidig et uformelt mødested, hvor medarbejderne falder i snak og deler deres viden.