6. august 2020

Nu indhejses hovedtrapperne

Strandgade 7

Med hjælp fra den store tårnkran i Torvegade bliver den første af hotellets to hovedtrapper hejst ind og monteret.

Trappeskakten i ejendommens sydgavl har i den seneste uge runget hult. Hvor den eksisterende trappe har siddet og i de sidste mange år ført bankens medarbejdere rundt på etagerne, er der nu blot et stort tomt hul, som strækker sig hele vejen op gennem ejendommen. Nedrivningen af trappen har gjort plads til den nye, som inden weekenden, vil være hejst ind, monteret og atter forbinde ejendommens etager.

Den eksisterende trappe blev født med ejendommen, og siden dengang har kravene til blandt andet højden af værnet og afstanden mellem balustrene ændret sig, hvorfor trappen ikke kunne bevares i forbindelse med ombygningen. Dog er der blevet gjort en dyd ud af at ramme udtrykket fra den eksisterende trappe, ligesom form og bredde også er nøjagtig magen til. Materialet er stål, som males i en dybblå farve, og trinnene beklædes med gråtonede fliser.

Inden længe følger også indhejsningen af den anden hovedtrappe i ejendommens nordgavl, som bliver en tro kopi af sydgavlens. Mens ombygningen står på, vil de to trapper være pakket forsvarligt ind, så de fortsat kan benyttes som transportveje for håndværkerne.

Har du spørgsmål?

Hvis du er i tvivl eller mangler detaljer, er du velkommen til at kontakte mig.

Lene Rytter Larsen

Receptionist, Receptionen

Telefon +45 33 36 61 61 E-mail