17. marts 2022
De usynlige hjælpere mod fremtidens forandringer
Bæredygtighed
Du ænser dem ikke. Et ekstra højt trin, et byrum der stiger med 40 cm eller en rist. Okay, måske risten, når du bumper over den på din cykel langs Københavns Havn på Christiansbro. De gør ikke det store væsen af sig, men deres betydning er enorm. For det er nemlig klimasikring, som er med til at fremtidssikre det København og Aarhus, du kender, når klimaforandringerne i form af ekstremt vejr rammer vores byer.
Der er dage, der er lagret i alles hukommelse. Skybruddet i 2011 der for alvor viste, hvor sårbare vi er, når vandet kommer væltende. Eller da stormen Bodil rasede i 2013, og vores syn
på naturens kræfter var forandret for altid.
Som ansvarlig ejendomsejer arbejder vi hele tiden med at sikre vores ejendomme, men de voldsomme hændelser fik sat ekstra turbo på en investeringstung, men nødvendig, indsats. Vores ejendomme skal fremtidssikres. Vi satte gang i et arbejde med at analysere hele porteføljen i forhold til, hvordan de enkelte ejendomme kan modstå det ekstreme vejr, som klimaforandringerne skaber.
Vi har sammenholdt vores analyseresultater med DMI’s og FN’s forudsigelser for 50 og 100 års hændelser. Det har givet os et overblik over de nødvendige klimasikringstiltag på de enkelte ejendomme samt en indikation af i hvilken rækkefølge, vi skal gribe opgaverne an.
”For os handler håndtering af klimarisici både om at sikre den langsigtede værdi af vores ejendomme, og om at det skal være trygt at være kunde hos os. Man skal ikke frygte det næste skybrud eller den næste orkan, for vi har styr på risikoen som ansvarlig ejendomsejer,” fortæller Peter Hebin Bruun, der er chef for ESG i ATP Ejendomme.
Underjordiske brønde og grønne tage
Tilbage på Christiansbro har cyklisten måske mærket bumpet fra risten. Den gemmer på en underjordisk brønd, der kan rumme store mængder vand i tilfælde af, at et voldsomt skybrud rammer København. København. Under normale vejrforhold fungerer brønden som gennemløbsbrønd, der uden brug af energi til pumpning kan lede vandet væk. Skulle et skybrud eller andre ekstreme vejrforhold ramme, lukker brønden automatisk for gennemløbet, så vandet i den stiger. Når brønden er fuld, registreres det af sensorer, der giver besked om, at pumperne skal pumpe vandet væk. Brøndene på Christiansbro har endnu ikke haft mulighed for at vise deres formåen, men er en del af fremtidssikringen.
”Klimasikring er svært at ensrette. Indsatsen er meget afhængig af ejendommens alder, placering og hvad der kan lade sig gøre i tæt bebyggede områder som Aarhus og København, hvor de fleste af vores ejendomme er placeret. Vores klimasikringer sker i tæt samarbejde med kommunen, som også er i fuld gang med sikre byen mod det til tider voldsomme vejr. Skybruddet i 2011 lærte os alle, at fremtidens vejr er en voldsom størrelse. Derfor er vores ejendomsinspektørers løbende bygningssyn vigtige. De kender bygningen, og ved hvornår noget ikke er, som det bør være,” siger Ole Witthøfft Hansen, der er afdelingschef i ATP Ejendommes driftsafdeling.
Der er også mere simple og mindre tekniske løsninger end brønden, når ejendommene på Christiansbro skal sikres, heriblandt det nye hotel NH Collection Copenhagen. Der er for eksempel et ekstra højt trin op til hotellets restaurant, der skal sikre, at gæsterne ikke får våde sko, når de nyder en middag i restauranten. Men endnu vigtigere sikrer trinnet imod ødelagt inventar, kortsluttede tekniske installationer og i værste fald lukning af hotellet og restauranten, hvis vi får endnu et skybrud som i 2011 eller værre. Derudover stiger området langs hotellet med 40 cm fra kajkant til bygningerne. Det er for at undgå vand i blandt andet hotellets parkeringskælder og andre lavtliggende indgange.
Andre klimasikringer foregår i helt andre luftlag. Faktisk oppe i 8. sals højde. Her sørger hotellets 3.428 m2 grønne sedumtag for at optage op mod 50 pct. af den nedbør, der falder på taget. Det er også en måde at aflaste kloakkerne på, når planterne optager en del af nedbøren og samtidig forsinker bortledningen af det overskydende vand.
Så fuglene, der tager turen over Københavns tage har givetvis lagt mærke til klimasikringerne. Vi andre bemærker dem først, hvis de mangler. Og så er det desværre for sent.
