7. december 2020

Gå tilbage

Strandgade 7 bliver 12 tons tungere og to rulletrapper rigere

Strandgade 7

Det krævede stor præcision at mingelere hotellets to rulletrapper ind gennem den fremtidige hovedindgang mod Strandgade.

Det var stadig mørkt, da hotellets to rulletrapper en tidlig morgen ankom til Strandgade. Med en produktionstid på 8 uger og en transporttid på 7 uger, har de to mastodonter været længe undervejs. Nu stod et specialteam klar til at tage i mod, boksere ind og montere de to rulletrapper, der til sammen har en kampvægt på 12 tons. Ved hjælp af en mobilkran i Strandgade blev rulletrapperne lagt ned og kilet ind under hovedbjælken, som ligger i en højde på 2,5 meter. Herefter blev de lagt ved siden af hinanden og rejst op ved hjælp af en lille løfteanordning med en enorm kontravægt. De to rulletrapper forbinder nu gadeplan med 1. salen, hvor der i fremtiden skal være reception og lobby. Rulletrapperne bliver en del af hotellets indgangsområde, der desuden rummer elevator og to trapper, som er placeret på hver side af rulletrapperne. Det er her, at hotellets gæster vil ankomme og blive ført videre op i huset.

Afventer indretning
De to rulletrapper er nu pakket ind i presenninger og venter på, at resten af det store indgangsområde skal indrettes. Her skal blandt andet lægges fliser på gulv og trapper, installeres et glasværn mellem trapperne og rulletrapperne, og så skal siderne beklædes med træpaneler. Desuden kommer indgangsområdet også til at rumme et unikt kunstværk, som skal være med til at højne rummets æstetiske udtryk.

Det kan du læse mere om her.

Har du spørgsmål?

Hvis du er i tvivl eller mangler detaljer, er du velkommen til at kontakte mig.

Lene Rytter Larsen

Receptionist, Receptionen

Telefon +45 33 36 61 61 E-mail